Gør til startside | Tilføj til foretrukne nyeopskrifter.dk | minhaveside.dk | filmfilm.dk | landetrundt.dk
Bandlist.dk
2557 bands 

Den er ikke bare klaret med en pladekontrakt!

Den er ikke bare klaret med en pladekontrakt!

Faktisk BEGYNDER det hårde arbejde først når kontrakten er i hus....

 

Et par måske velkendte myter har længe huseret blandt upcoming musikere:

 

’Hvis bare jeg kunne få en pladekontrakt, så ville alting være meget nemmere’. ’Vi behøver ikke at knokle lige så hårdt, når kontrakten først er i hus - pladeselskabet har jo alle de gode kontakter’

 

Lyder det bekendt? Faktisk er det sådan de fleste tænker, og det kan måske fungere som en meget god motivationsfaktor til at fortsætte det hårde arbejde. I denne artikel vil vi sætte fokus på, hvilke ting der VIL ændre sig, og hvilke der IKKE vil ændre sig hvis pladekontrakten kommer i hus. 

 

Hvor meget der vil ændre sig, afhænger af om du bliver signet hos et stort eller lille selvstændigt pladeselskab. Lige for tiden er der to typer musik som bliver signet, men dette kan selvfølgelig ændre sig.

 

  • Teenage pop: Kvindelige solo artister ala Britney Spears, Christina Aguilera, Destiny’s Child eller boy bands ala Backstreet Boys, NSync osv. signes ofte til en producer eller et produktionsselskab, hvor produceren har gode forbindelser til de store pladeselskaber.
  • Voksen rock: ala Dave Mathews Band, Matchbox 20, Hootie osv., som er startet som små uafhængige artister og som selv har solgt mellem 10.000 og 20.000 eksemplarer

 

Her er der selvfølgelig tale om en generalisering! Fra tid til anden, er der naturligvis også andre slags artister der slår igennem (F.eks. Eminem). Men den ovennævnte tendens har været i branchen i et godt stykke tid, og vil sandsynligvis fortsætte i fremtiden af følgende grunde:

 

  • Pladeselskaberne stoler på, at de store producere vil fortsætte med at levere stærke kunstnere, der kan tiltrække markedet (og teenage idolerne ribber sikkert selskaberne for mange millioner kroner)
  • Der kræves ikke den store udvikling fra pladeselskaberne, da vedholdende indie bands klarer det hårde arbejde

 

Det er vel derfor næsten unødvendigt at sige, at pladeselskaberne ikke arbejder specielt hårdt for at få kørt deres artister i stilling. De forventer det hele serveret på et sølvfad, uden selv at bidrage til udviklingen (med dette i tankerne – hvor passer du så ind i branchen?).

 

Hvad VIL ændre sig når du bliver signet?

Som ung og grøn artist vil ALT ændre sig! Et stort pladeselskab vil sætte hele maskineriet i gang. De vil mixe en radio version af dit kommende hit, sende dig af sted på radiotour, hvor du skal rejse land og rige rundt, spise middage med folk fra branchen, lave radio spots for lokalradioerne, lave interviews og blive dødtræt af at smile sødt til alle. Det hele vil være nyt og spændende, og hvis du får succes vil du være et tilfælde ud af en million!

 

For indie artisten vil meget lidt ændre sig. Hvis du allerede er i gang med at sælge din cd, og i gang med at udvide din fanskare, så gør du faktisk det som pladeselskabet ville bede dig om at gøre som noget af det første. Når du bliver signet, vil pladeselskabet insistere på, at intet af dette stopper indenfor den nærmeste fremtid. De vil garanteret sætte dig i forbindelse med en booking agent, og selvfølgelig sende dig af sted på radio- og promotiontour. Hvor meget selskabet vil gøre for dig, afhænger af dets størrelse (et lille selskab vil ikke gøre nogen af delene...). Hvis du sælger rimelig mange plader, vil du stå stærkt i en forhandlingssituation om en pladekontrakt. Hvis du sælger 15-20.000 plader uden at være tilknyttet et selskab, bør du være meget varsom når du forhandler om en kontrakt – husk det er DIG der har gjort alt

det hårde benarbejde.

 

Hvad vil IKKE ændre sig når du bliver signet

Din indkomst! Det er den benhårde, men desværre nøgne sandhed. Måske får du lidt ud af det, i bedste tilfælde lidt publishing penge. Men hold hus med dem – de skal vare længe! Tænk på det på denne måde: Når du får en pladekontrakt indgår du i et partnerskab med et firma. De giver dig et lille beløb fordi de selv vil have en del af det, de ser som den potentielle indkomst. Den økonomiske gevinst kan indløses, når der bliver solgt plader, og selv når det sker er det ikke ovenud favorabelt for artisten. Indkomsten genereret fra en ny (succesfuld) artist stammer i de fleste tilfælde fra ’mekaniske’ royalty. Du vil meget sjældent opleve at få udbetalt artist royalty, medmindre dit debutalbum er en kæmpe succes (din tilbageholdte gæld fra tidligere fiasko albums vil således stige i takt med dine kommende udgivelser på selskabet). Skriv så meget af albummet som du kan selv, og stå selv for administrationen. (For yderligere information om copyright og publishing kan du læse Donald Passmans ’All You Need To Know About The Music Business’)

 

 

Når en pladekontrakt er underskrevet, må man formode at artisten stadig er åben for nye muligheder. Pladeselskaberne har mange gøremål, og blot fordi du er signet behøver det ikke at betyde at de vil tage sig af alle promotionaktiviteter. De ting der vil ændre sig, er ting der er uden for din rækkevidde såsom radio og tv promotion. Som ny artist skal du stadig ud at spille, udvide din fanskare og sælge cd’er til koncerter (Selvom du nu skal købe dine cd’er af selskabet til en pris der ligger i nærheden af 50-60 kr......puha virkeligheden er hård og ubarmhjertig).

 

Det er en god ide at gå ud fra, at det hårde arbejde først rigtig begynder når kontrakten er i hus. Du skal derfor ikke regne med at du kan hvile på laurbærrene, og sidde med hænderne i skødet og fryde dig over din hitlisteplacering (selvom det sikkert kunne være skægt).

 

De mere følsomme artister der læser denne artikel, vil for længst have opgivet at vente på at blive opdaget. Og helt rigtigt – det sker heller ikke bare sådan. Det gælder om at positionere sig. Det gælder om at opbygge en karriere, og det kan nemt tage både fire og fem albums før salget begynder at vise sig – også selvom selskabet er kørt i stilling! Vær strategisk, hav en god fornemmelse for hvordan din karriere skal opbygges – for det ER faktisk muligt at få en god karriere som musiker. Men det kræver en god portion sund fornuft og viden – og jo mere du ved, des bedre bliver du!

 

Artiklen er skrevet af Chris Standring, administrerende direktør og grundlægger af A&R Online (www.aandronline.com). Forfatteren er også jazz guitarist og er i øjeblikket signet hos Mesa / Bluemoon Records. Yderligere detaljer kan findes på www.chrisstandring.com

 

Oversat og redigeret af Charlotte Louise Paludan

 

 




Der er ikke nogen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere denne artikel.

   
  Navn*
  Email*
  www
  Besked *
  Antispam* Hvad er to plus tre. Skriv tallet.
  Hold mig opdateret når der kommer nye kommentarer
   
   
* Felter med stjerne skal udfyldes
   


Gå til side : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17
herString Profil
Nyheder

5 medlemmer
Hovedgenre
Jazz

Hjemmebane
Koncerter, Klubber/spillesteder

Køb cd'er

Gode steder at købe cd'er online.

Køb cd i Danmark
Magnus-fra-Gaarden hos Gucca.dk
Magnus-fra-Gaarden hos Saxo.com

Køb cd i Sverige
cdon.com

Køb cd i Tyskland
cdwow.de
POPoNAUT.de

Køb cd i USA
amazon.com

 



Husk
Tilmeld band
Glemt password

Hosted af Surftown