Få din egen TV Station på nettetFå din egen TV Station på nettet
Hvem drømmer ikke om at have sin egen Tv-station, producere programmerne og selv styre sendefladen? Det kan nu lade sig gøre med et nyt dansk koncept, NetTv.nu. NetTv.nu er et nyt dansk koncept, hvor man kan oprette sin egen Tv-station på Internettet og selv producere film via sin videotelefon eller videokamera og derefter fremvise dem på Tv-stationen.
Der er ingen begrænsninger for hvad man kan lave af udsendelser, det er kun ens egen fantasi der sætter grænsen.
NetTv.nu tilbyder to forskellige løsninger. Den ene løsning er gratis for brugeren og Net-TV betaler omkostningerne for brug af Net Tv-stationen, forudsat at det accepteres, at der jævnligt afspilles reklamefilm mellem optagelserne. Størrelsen på optagelserne må dog ikke overstige 10 mb. pr. stk.
Med reklamer på denne gratis version, får annoncører en ny og unik reklamekanal til deres budskaber, såvel i lyd og billede som vi kender det fra TV.
Ved den anden løsning betales en årlig pris på kr. 1.995,00 inkl. moms og her er man sikret rådighed over 100 mb plads og 40 GB båndbredde.
I begge situationer kan man vælge at lade sin Tv-station være tilgængelig for alle, således at andre også kan se de optagelser som er lagt ind. Hermed tiltrækkes automatisk nye seere til TV-stationen.
NetTv.nu kan afspille filer i FLV-format. Dette værktøj kan downloades gratis på nettet. NetTv.nu understøtter følgende formater: AVI - MPEG - Quicktime – WMV.
- Teknologien i dag giver både privatpersoner og virksomheder muligheden for at være mere synlige. Dette gælder såvel venner og familie i fritiden med videokameraet eller videotelefonen som virksomheden, der ønsker et lukket forum, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere kan modtage instrukser og information over hele verden,” siger idémanden bag NetTv.nu, Lars Borgholt. http://www.nettv.nu
|