Hvad er artist- og produktudvikling?

Hvad er artist- og produktudvikling?

Der var engang hvor pladeselskaber så det som deres fornemmeste opgave at udvikle karrieren for deres artister. I dag er det langt sværere at finde et pladeselskab, der tager dette alvorligt. Når et stort pladeselskab signer en ny artist eller et band tager de for givet, at artisten har både tilstrækkeligt musikalsk talent, sangskriver talent og scenevanthed til at blive et hit.

Indtil slutningerne af 80’erne havde de fleste pladeselskaber en artist udviklingsafdeling, som tog sig af at udvikle artistens kreative side samtidig med, at de også skævede til artistens fremtid. Da pladesalget steg for hver udgivelse artisten sendte på gaden støttede pladeselskabet artisten i troen på, at jo mere offentligheden hørte til artisten, des mere popularitet ville artisten opleve og i takt med dette sælge flere plader. De fleste af de 70’er rockbands, der i dag dominerer radiosendefladen som klassiske rock bands, er eksempler på den gammeldags udgave af artistudvikling.

I begyndelsen af 90’erne ændrede artist udviklingsafdelingerne navn til produktudviklingsafdelinger. Med andre ord ændrede man fokus fra at udvikle artisterne og deres musik til at fokusere på benhårde strategiske salgstaktikker. I dag går produktudvikling således ud på at bruge al energi på at skabe så meget salg for en ny udgivelse som muligt - så hurtigt som muligt.

Hvis man havde tre succeser før i tiden har man en succes nu, og hvis man ikke får et stort hit med det samme bliver man formentlig glemt og erstattet af et andet håbefuldt band.

Der er dog stadig eksempler på pladeselskaber som bruger tid på at udvikle artisternes karriere, f.eks. bands som Radiohead, The Barenaked Ladies, Smashmouth og Dave Matthews Band. Bag nutidens teen pop succeser gemmer sig også et massivt artist udviklingsarbejde. Hvis en 15-årig dreng eller pige har det rette udseende, personlighed eller musikalske talent i så ung en alder, og pladeselskabet kan signe dem til en langtidskontrakt, så er der mange år at tjene de investerede penge hjem på. Pladeselskaberne kan på lang sigt indkassere store indtægter på disse artister, da mange af dem også har potentiale som voksenstjerner.

På grund af den hårde konkurrence i musikbranchen er Artist og Produktudvikling på vej ud af de store pladeselskabers hænder. Ansvaret ligger nu hos de uafhængige undergrunds labels, og det er her, nye talenter spottes og langsomt udvikler deres karriere over adskillige udgivelser. At udvikle en musikkarriere er en langsommelig proces, som handler om at kunne kontrollere sin egen skæbne.

Artist- og produktudvikling går hånd i hånd. Begge områder skal samarbejde og koordineres så der skabes balance mellem begge discipliner – på den måde får man en mere realistisk mulighed for at opnå succes med sin musik.

Kunsten i musik er nemlig ikke mindre vigtig end salg, når musikere skal udvikles!

Artistudvikling: Sådan forbereder du din karriere

I musikbranchen starter det hele med en sang. Uden fede sange er der ingen musikbranche. At skrive sange er ikke kun en kunstnerisk måde at udtrykke sig på – det er hele musikbranchens eksistensgrundlag.

Så den første disciplin indenfor artistudvikling er selve musikken. Gode sange er ikke nok når du skal forberede udbredelsen af din musik. Folk reagerer kun på virkelig fede sange, og dine sange skal have en eller anden form for appeal og tilhøre en genre – f.eks. folk, hip hop, alternativ rock, new age, jazz, blues osv. At finde sin niche og at lære hvordan man udvikler den, er essentielt for at få succes som musiker. Derfor skal dine sange være af en meget høj kaliber før du præsenterer dem for offentligheden.

Artistudvikling handler også om at få sine sange copyright beskyttet. Sangskrivere og musikforlag skal samarbejde med Koda og Gramex så de på behørig vis får penge hver gang deres sange spilles i radioen eller bruges i andre sammenhænge.

Mange sangskrivere skal beslutte hvor og hvornår de skal forlægge deres tekster eller måske selv starte et forlag. Ifølge Christopher Knab skal man dog ikke bekymre sig om publishing før der er en betydelig efterspørgsel efter ens musik. På den anden side skal man heller ikke undervurdere de indkomster der stammer fra ovennævnte brug af ens sange. Publishing delen, som handler om at bruge sangene bedst muligt er en vigtig del at udforske, men det gælder om at finde det helt rigtige tidspunkt.

Artistudvikling indbefatter også, at der udarbejdes en kontrakt, der definerer hvordan din karriere skal udvikles rent forretningsmæssigt, og hvordan eventuelle medlemmer i bandet arbejder.

I begyndelsen vil man selv have ansvaret for at udvikle sin karriere, men man skal have for øje, at hvis man skaber tilstrækkelig opmærksomhed omkring sin musik, kan man med tiden tiltrække en professionel manager. Mange upcoming musikere møder kritik og modstand overfor deres tekster, coverdesign osv. Vær derfor forberedt på de konflikter der kan opstå som følge af den kritik, der kan komme fra omgivelserne, interessegrupper og pladeselskabet. Der kan også opstå situationer hvor man er nødt til at tage etiske og moralske beslutninger.

At starte sin egen forretning kan også vise sig nødvendigt, hvis man vil have fuld kontrol over sin karriere. Der er mange spørgsmål forbundet med at starte sit eget – økonomisk såvel som professionelt.

I takt med at ens karriere udvikler, sig kan det være en fordel at forbedre sit talent, ved at tage sang- eller spilleundervisning fra mere erfarne musikere. Hvis man vil være professionel musiker, gælder det også om at investere i de bedste musikinstrumenter og tilhørende udstyr – ingen musiker kan yde sit bedste på middelmådige instrumenter.

Et af de vigtigste aspekter i artistudvikling er det at skabe og bibeholde et godt og troværdigt image. Det som folk hører i din musik, skal bl.a. afspejle sig i din påklædning på scenen, og dette image skal også skinne igennem når du laver promotionmateriale eller artwork til din cd.

I takt med at karrieren udvikler sig vil man få brug for en advokat. Vælg altid advokater som har erfaring fra branchen. Advokaten kan hjælpe med at vurdere bandkontrakter, pladeselskabskontrakter, forlagsaftaler og andre juridiske sager.

Artistudvikling er således en kombination af kreative og forretningsmæssige spørgsmål, som der skal arbejdes grundigt med, før din musik og den tilknyttede forretning kan køre på skinner.

Produktudvikling: Sådan producerer og sælger du din musik

Produktudvikling handler om at forberede sit produkt til markedet og finde måder at sælge det på.

Produktudvikling takles meget bedre, hvis man på forhånd har taget hånd om de ovenfor beskrevet detaljer indenfor artistudvikling. Desværre er det ikke alle musikere, der tager sig tid til at beskæftige sig med disse ting. Mange foretrækker at jage igennem sangskrivningsprocessen direkte i studiet, fordi de er så ivrige for at få deres musik udgivet. Det er en stor fejltagelse!

At lave research indenfor studie, producer osv. er alle ting, der hører under produktudvikling. Hvor skal cd’en indspilles? Hvem skal indspille den? begge spørgsmål er vigtige at overveje før man tager den endelige beslutning.

De fleste pladeselskabsfolk er meget optaget af hvilket studie eller hvilken producer der skal vælges til en given udgivelse. Pladeselskaberne ved, at hvis lyden ikke er optaget perfekt, eller ikke passer til en bestemt type musik, så vil chancerne for at blive spillet i radioen ryge sig en tur – og det betyder at salget vil gå samme vej. Produktionsomstændighederne er derfor en vigtig del af produktudviklingen, når karrieren for en ny artist skal tilrettelægges.

Husk aldrig at springe over hvor gærdet er lavest, når din musik skal indspilles. Når først musikken er indspillet skal du leve med den resten af livet! Herefter nytter det nemlig ikke at sige: ’øv jeg ville heller have gjort det sådan eller sådan’ . Vælg derfor det bedste studie eller den bedste producer som dine penge tillader. Musikproduktion ændrer sig hele tiden, og det er dit ansvar, at din sound er så up-to-date som mulig.

Det næste vigtige punkt er mastering. Den person der mastrer din cd kan både forbedre og forværre din indspilning. Vælg derfor en person der forstår din genre og din musik – det er absolut et must!

Hvem skal trykke din cd? Og hvem skal designe artworket? Det er to meget vigtige spørgsmål, og det er sandsynligvis dine penge der afgør det. Tag tiden til at få lavet en plade der både lyder og ser ud som noget du selv ville købe. Cover, design og indpakning er vigtige ting at tage hensyn til, fordi du skaber et produkt, der skal kunne konkurrere om opmærksomheden blandt et stort udvalg af andre cd’er. Er der noget ved dit cover, som tiltrækker potentielle kunder?

Når cd’en er produceret og trykt og er klar til at komme på gaden, vil produktudviklingen rette fokus på distributions- og salgsanliggender. Mange upcoming musikere glemmer denne del, i deres iver efter at indspille deres musik. Men hvis man bruger tusindvis af kroner på at få indspillet sin musik, så er det altså også en god ide at finde ud af hvordan man efterfølgende får den solgt. Sådan tænker pladeselskaberne også! De sørger for, at distributionen er fuldstændig på plads så pladerne kan blive solgt til fans. Mange musikere begår den fejl, at de forsøger at få radioairplay eller anden medieopmærksomhed, inden de har fundet en måde at sælge deres musik på.

Den produktudvikling der finder sted efter indspilningen, fokuserer på alle de forretningstiltag, der er knyttet til salget af cd’en. Distributionsforretningsgangen er en lige så udfordrende og kompleks proces som forhandlerproceduren. Velkommen til en verden bestående af store musikdistributionsselskaber, selvstændige distributører, massemarkedsføringsforhandlere, undergrundsbutikker og det hastigt udviklende internetmarked.

Artiklen er skrevet af Christopher Knab, der arbejder i Seattle som selvstændig konsulent i musikbranchen. Christopher Knab kan kontaktes for privat konsultation vedrørende promotion og marketing på tlf: 001-206-282-6116 eller e-mail: chris@knab.com

For mere information om musikbranchen og Christopher Knab kan du besøge www.4frontmusic.com

Oversat og redigeret af Charlotte Louise Paludan