Gør til startside | Tilføj til foretrukne nyeopskrifter.dk | minhaveside.dk | filmfilm.dk | landetrundt.dk
Bandlist.dk
2557 bands 

Regeringens angreb på kunstnerne

Regeringens angreb på kunstnerne

Musikere og andre freelancekunstnere rammes ekstra hårdt af regeringens nye stramninger på dagpengeområdet. Desværre sker det i en globaliseringens tid, hvor både politikere og eksperter ellers er enige om, at vi i Danmark bør satse på den kreative branche.

Det er de udsatte grupper – børnene, de ældre og svage, der skal bære hovedbyrden i regeringens spareplan. ”Kunstnere rammes særligt hårdt. Indgrebet i dagpengesystemet udhuler muligheden for at eksistere som freelancemusiker og kunstner, fordi de har halvt så meget sikkerhed, når dagpengeperioden halveres,” siger Anders Laursen, formand for landets største kunstnerorganisation Dansk Musiker Forbund.

Kreativitet er vigtig for samfundet
Kunstnerne bruger dagpenge til at sikre sig mod kortvarige perioder med ledighed, når det er småt med jobs. Den smidighed er afgørende for at bevare det kunstnerliv, der ofte fremhæves, når snakken kommer på Danmarks fremtid og muligheder i en globaliseret verden. ”Vi kan ikke konkurrere med kineserne på masseproduktion og billig arbejdskraft. De fleste politikere er enige om, at det er viden, innovation og kreativitet, der er Danmarks fremtid. Man er også enige om kunstens betydning i relation til kreativitet og fremdrift. Desværre forringer man nu vilkårene for kunstnerne. Og regeringen gør det dermed sværere at leve som kunstner,” siger Anders Laursen.

Fleksibilitet - fra job til job
I Danmark er der ikke tradition eller mulighed for faste fuldtidsstillinger som musiker. De fleste stillinger slås ikke op eller annonceres. I stedet går man fra job til job. Og netop dette fleksible system er grunden til, at de kreative erhverv har kunnet skabe succeser i Danmark, mener musikerformanden. ”Men mange kunstnere vil blive tvunget ud i andre fag, der intet har med kunst at gøre og som også kan være nok så svære at komme ind i. Situationen er nemlig den, at arbejdsgivere er tilbageholdende med at ansætte fx musikere, når de ved, at det kun drejer sig om en kort periode mellem to turnéer,” siger han. Derfor er det ekstra vigtigt, at kunstnere har et fleksibelt a-kassesystem, der sikrer, at de kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når der er brug for dem. ”Musikere er nogle af de mest aktivt arbejdssøgende mennesker, der findes,” tilføjer formanden.

Regeringen siger nej tak til kunstlivet
Regeringen gambler med vigtige brikker med betydning for Danmarks fremtid og spænder ben for et erhverv, der ellers har mulighed for at gøre en stor indsats. Med dagpengeindgrebet siger regeringen nej tak til kunstlivet og kunstnerne. ”Regeringen præsterer her det mest elendige stykke arbejde for at sikre fremtidens Danmark, i en tid hvor vi er presset på alle typer af erhverv. Den kreative branche i Danmark – inden for kunst, viden, underholdning – skal da stimuleres og hjælpes for at sikre os en placering på den globale bane,” slutter formand Anders Laursen.

Fakta:
Om Dansk Musiker Forbund (DMF)
Dansk Musiker Forbund er fagforening for musikere, musikundervisere, sangere og musikteknikere mfl. Organisationen tæller ca. 6.800 medlemmer. DMF arbejder for at højne medlemmernes sociale, kunstneriske og økonomiske stilling samtidig med, at man varetager medlemmernes ophavsretslige og øvrige fælles interesser. DMF repræsenterer musikerne på såvel den kulturelle og musikpolitiske side som på den økonomiske side, hvad enten det gælder overenskomster og tilskud eller A-kasse og beskæftigelse.




Der er ikke nogen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere denne artikel.

   
  Navn*
  Email*
  www
  Besked *
  Antispam* Hvad er to plus tre. Skriv tallet.
  Hold mig opdateret når der kommer nye kommentarer
   
   
* Felter med stjerne skal udfyldes
   


Gå til side : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17
herString Profil
Nyheder

5 medlemmer
Hovedgenre
Jazz

Hjemmebane
Koncerter, Klubber/spillesteder

Køb cd'er

Gode steder at købe cd'er online.

Køb cd i Danmark
Magnus-fra-Gaarden hos Gucca.dk
Magnus-fra-Gaarden hos Saxo.com

Køb cd i Sverige
cdon.com

Køb cd i Tyskland
cdwow.de
POPoNAUT.de

Køb cd i USA
amazon.com

 



Husk
Tilmeld band
Glemt password

Hosted af Surftown